Kl er 18.30. Esben og jeg forlader bilen i Tromsdalen. med os har vi en rygsæk hver med lidt proviant som består af Chokoladekiks og Vand.. jeg har mit kamera og Ipod med til at filme og tage billeder. vi går langs en grusvej midt i dalen med fjeld på den ene side og birkeskov på den anden. Ind i mellem kan man hører skud fra en nærliggende skydebane. skudende giver store ekkoer i fjeldet. Da vi passgere nogle store elve tager jeg nogle billdere.vandet foser ned og er lige til at drikke af. Da vi går videre et stykke længere hænde går der nogle skovfolk mellem birketræerne og saver træer ned og skoven skal jo vedligeholdes. pluselig er der en duft i luften som jeg kender og mindes. Det er fuldstændig som at gå på Fanø mellem fyrtræer og lyngheder. Der mangler bare vestenvinden.. Jeg spørger Esben om der er lyng her? han svarer: der er mye lyng. og sandt nok lægere hende af vejen kommer der et område som er dominerende med lyng. Da vi kommer til stien som går til toppen af fjeldet står på et skilt 4.5 km til toppen af Tinden. kl er lidt over 7 og vejret er skønt. Blå himmel uden en eneste sky og temperaturen siger 19 grader. Vi vandre i et godt tempo frem mod toppen. vi passgere flere store Elve på stien. da vi har gået en halv times tid forlader vi trægrænsen og nu er vi på det virkelige fjeld, hvor vegetationen er meget varierende. Først lynghede, så store sten og klippe stykker og derefter selve bjerget, hvor der ligger sne hist og pist. Alle kan gå frit på fjellet og vandre op på tinden unden guide. Selve stien er mærkede med felter som er røde. De er lavet af turistforeningen. Så hvis man bare følger stien, er opmærksom på markeringerne og have tiltro til den professionelles viden omkring den sikreste vej. Så skal man ikke værre skrækslagen. Da vi zik-zakker på det nu lidt stejle bjerg kommer der en forbigående ned fra toppen. Jeg får et chok, da jeg ser personen som ser går forbi os vandre i ALL STARS sko og stramme jeans. Jeg tænker, hvis han har været på toppen i dem. så kan jeg også i mine slidstærke Merrell sko med Vibram sål, som går på sit tredje år med ny indersåle til 300 kr. Ellers har vi kun mødt et par stykker på vejen og ham ALL STARS gutten var den sidste. Der er meget vindstille på fjellet Men jo højere man kommer op, desto mere blæser det. men vinden er ikke så hår igen.. På resten af turen holder vi en pause, hvor vand er uundværlig og lidt salt og sukker fra kiksne giver energi. Endelig efter 2 timer og 35 min når vi toppen. og jeg tager billeder af det næsten uændelige fjeld. og siger til Esben: Hold kæft! hvor er her flot... jeg har set og været i pyramiderne, vandret i canadiske skove, cyklet fra Randers til Berlin og meget andet. Det her øjeblik er det største jeg har oplevet til dato. At stå 1237 m over havets overflade og se idyllisk natur i næsten total stilhed. Kun vandets fossen i Fjerne elve kan man hører. Frisk luft til legemet under den blå himmel, hvor solen er på vej ned i horisonten og ikke andet end fjeldtoppe at se. En fuldt ud æstetisk oplevelse. Selve Tromsø kan man kun se lidt af, hvor byens lys skinder ganske lidt på sådan en onsdag kl 10. om aftenen. Turen ned er hårdere end turen op, da man går mere forsiktig det første stykke ned af skrænten. man bliver helt stiv i benene af den spænding i musklerne. men pyt. det var det hele vær..
Morten Lausten Jørgensen.
Her nogle billeder af Tromsdals Tinden. - Den med sne på i baggrunden.. jo, jo.. 1237 m. på 2.5 timer
Ingen kommentarer:
Send en kommentar